Energi og vitaminer
Matcha er sprængfyldt med et væld af virksomme stoffer; herunder vitaminer, mineraler, fibre og antioxidanter. Og ligesom kaffe indeholder Matcha koffein. Koffein kickstarter vores system og påvirker centralnervesystemet, som får pinealkirtlen til at frigive adrenalin og kortisol, hvilket gør os vågne og giver os energi.
Koffein og Theanin
Udover koffein indeholder Matcha aminosyren L-theanin, som afbalancerer koffeinens virkninger. Det betyder, at vi kan undgå det lynhurtige “spike” af energi, som vi kan få fra kaffe. Og hos nogle af os kan give en følelse af stress i kroppen og en slags overgearethed. Ved Matcha får du et boost - som ved kaffe, men det er på en mere harmonisk måde, der er jævnt og lettere at opretholde hele dagen. Den rolige og fokuserede tilstand som Matcha giver er vedvarende, da Matcha ikke får blodsukkeret til at drøne op og ned.
Der forskes meget i L-theanins indvirkning på os, og der er stadig noget usikkerhed herom. Ifølge Russ Mason som har skrevet artiklen 200 mg of Zen: L-Theanine Boosts Alpha Waves, Promotes Alert Relaxation, kan L-theanin i Matcha reducere mental og fysisk stress og give vores humør et boost. Det er ifølge Mason fordi at L-theanin kan stimulere og regulere serotonin, dopamin, GABA og andre neurotransmittere i vores krop.
Fokuseret energi
Japanske zen-munke har brugt Matcha til traditionelle te-ceremonier og meditations-seancer i over 800 år. Munkene brugte Matcha som en slags medicin til at forblive vågne og fokuserede i deres timelange meditationer. Matcha var med til at give en mental ro, som sikrede at munkene kunne forblive i nuet uden distraktioner.
Matcha er kendt for at øge mental klarhed og fokus, da det indeholder høje mængder af L-theanin, et aminosyre, der har vist sig at have en positiv effekt på hjernens alpha-bølger. Alpha-bølger er ansvarlige for en tilstand af mental ro og afslapning, og når de er aktive, kan de hjælpe med at øge koncentrationen og reducere stress.
Det er derfor ikke underligt at Matchas popularitet har spredt sig til hele verden, da fokus og mental ro er noget rigtig mange af os søger. For mange mennesker er det at lave en kop Matcha en ceremoni i sig selv, der giver mulighed for ro og afslapning i en ofte hektisk hverdag fyldt med sociale medier, indtryk og distraktioner. Forberedelse og nydelse af denne smukke te kan være et velkomment pusterum og en mulighed for refleksion. Således bliver ritualet ved at lave Matcha en mulighed for at finde ro og fordybelse i en travl verden.