Matcha

Den grønne superfood!

Der er mange gode grunde til at matcha bliver kaldt en superfood. Det er en smuk og sund drik, der ikke bare smager godt - men som indeholder en masse gode næringstoffer og samtidig giver et stabilt og vedvarende energiboost. Matcha er en kraftig grøn te, der udelukkende består af helt fintmalede grønne teblade.

Der er en enorm forskel på god og dårlig matcha - og særligt oprindelseslandet har meget at skulle have sagt i denne forbindelse. Ægte matcha stammer fra Japan, hvor der er enorm kontrol med den måde den dyrkes, høstet og bearbejdes. Der er nogle helt særlige procedurer for, hvornår en te-bonde må kalde sit produkt for matcha i Japan.

Der er ikke samme kontrol i f.eks. Kina, som betyder at det er muligt at producere og sælge det grønne pulver meget billigt - men også med en hel anden smag og næringsindhold, der slet ikke kan hamle op med den japanske version. Se vores udvalg af produkter.

Matcha te fra Matchacha i glas kop
Close up af smuk lysegrøn matcha latte

Ægte matcha stammer fra Japan hvor der er streng kontrol med den måde teen dyrkes, høstes og bearbejdes. Det er en nøjsommelig proces der er blevet forfinet gennem århundreder.

Lad mig prøve!

Ceremonial Grade

Hos Matchacha sælger vi kun økologisk ceremonial grade matcha fra Japan, som er den højeste kvalitet. Dette ses på den smukke intense farve og kan smages ved at teen er rund og blid - og ikke bitter, som dårligere kvalitet af det grønne pulver ofte er. Grunden til at vores matcha har en helt anden smag end den af lavere kvalitet, skal bl.a. findes i den måde som teen dyrkes og fremstilles på. 

Vores teblade bliver nænsomt dyrket i skyggen og når den høstes bliver stænglerne og venerne fjernet, så kun de bedste og saftigste dele af bladene er tilbage. Herefter bliver bladene dampet kortvarigt for at stoppe gæringen. Til sidst bliver de tørrede blade malet til et helt fint pulver ved hjælp af en granitstenmølle. Det tager ca. en time for en traditionel granitstenmølle at male 30 gram pulver - mængden i en dåse. Hvis processen gøres hurtigere vil det brænde og ødelægge bladene. Det er derfor en tidskrævende og krævende proces at producere kvalitetsmatcha.

Hvorfor matcha?

Der er to primære grunde til, at den grønne superfood er så fantastisk som det er: 
1. Den måde den dyrkes og produceres på.
2. Den måde den drikkes på.

1. Dyrkning af te-buskene

Vores tebuske dyrkes under skygge, hvor de er omgivet af specielle måtter i en teknik kendt som "tana". Denne skyggeproces der varer i et par uger inden høsten, giver matcha sine karakteristiske træk ved at "stresse" tebuskene. Hvis tebuskene kunne tale, ville de råbe efter mere lys. Den begrænsede adgang til sollys bremser nedbrydningen af klorofyl, hvilket resulterer i et højt indhold af klorofyl, der giver vores pulver den intense grønne farve.

Men skygningen har ikke kun indflydelse på farven. Den har også en betydelig effekt på teens smag og næringsindhold. Den reducerede sollys-eksponering øger koncentrationen af aminosyrer i tebladene, heriblandt L-theanin. Det er L-theanin, der bidrager til teens unikke umami-smag, der er behagelig og fyldig. Samtidig spiller L-theanin en væsentlig rolle i, hvordan matcha frigiver et roligt og stabilt energiboost.

Når tebuskene dyrkes optimalt under skygge, opnår teen en rund, harmonisk og minimal bitter smag. Den kan minde om frisk spinat og broccoli med en umami-agtig karakter. En af årsagerne til denne lækre smag er, at skygningen reducerer produktionen af tannin (garvesyre), der normalt giver en astringerende og bitter smag.

Dyrkningen af matcha med omtanke og omhu er derfor afgørende for smagsoplevelsen og næringsindholdet. Skygningen bidrager ikke kun til at skabe den intense grønne farve, men også til at forbedre teens smag og næringsværdi. Når du nyder en velsmagende og smuk kop matcha, kan du opleve den fulde dybde af umami-smag og værdsætte den omhu, der er blevet lagt i hver enkelt trin af dyrkningsprocessen.

Det unikke ved Matcha er dyrkningsprocessen og den måde vi indtager hele bladet på. På den måde adskiller den sig fra al anden te, hvor det er udtrækket af teen vi drikker.

Jeg vil prøve nu!

2. Når du drikker det grønne pulver

Det bringer os til vores andet punkt - måden matcha drikkes på. Når du drikker almindelig grøn te, uanset om det er løs te eller i en tepose, smider du bladene væk, efter at du har ladet dem trække. Dette er lidt som at koge spinat, smide spinaten væk og bare drikke vandet - Du får nogle af næringsstofferne, men du smider det bedste væk - bladene med alle næringsstofferne.

Når du drikker matcha, blander du det lysegrønne næringsrige pulver i væske og indtager hele tebladet. Hver lille partikel er fyldt med gode ting, så når du nyder din matcha, indtager du hvert eneste lille bid af det sunde grønne blad.

Der er forskellige måder du kan nyde den grønne superfood på. Ligesom med kaffe foretrækker nogle deres kaffe sort, mens andre tilføjer en lille sjat mælk eller laver en decideret latte.

Det er det samme med den grønne drik. Du kan drikke det “rent” med matchapulver og varmt vand (ca. 80 grader), eller du kan lave en latte og tilføje din yndlingmælk og evt. en smule honning eller ahornsirup. Se vores opskrift på latte. Andre foretrækker deres matcha kold, hvor en Iced latte kan være det perfekte alternativ. Se opskriften på Iced latte her.

Da matcha netop er i pulverform har du ligeledes mulighed for at bruge det i alle mulige forskellige former og opskrifter. Du kan kreere sunde snacks og smukke desserter, hvor du ligeledes vil opnå de gavnlige effekter fra pulveret. Se alle vores opskrifter.

Kaffe vs. Matcha

Kaffe og matcha er begge populære valg, når det kommer til at øge energiniveauet og vågne op om morgenen. Dog adskiller de sig markant i deres virkninger på kroppen.

Kaffe, som mange tyer til, indeholder en betydelig mængde koffein, hvilket kan give en hurtig og intens energistigning. Men denne energistigning følges ofte af et brat fald i energiniveauet, hvilket kan efterlade os udmattede og endnu mere trætte end før. Disse energispikes og -crashes kan skabe en cyklus af afhængighed af kaffe, hvor vi bliver nødt til at drikke mere for at opretholde vores energiniveau.

Matcha indeholder også koffein, men i en mere moderat mængde sammenlignet med kaffe. Hvad der gør matcha unik er kombinationen af koffein og L-theanin. Aminosyren L-theanin bidrager til at skabe en rolig og fokuseret tilstand samtidig med at den stimulerer hjernens alfa-bølger, hvilket fremmer mental klarhed og opmærksomhed. Kombinationen af koffein og L-theanin giver en længerevarende og mere stabil opkvikkende effekt, uden det efterfølgende energidyk og følelsen af at være afhængig af en konstant kaffetilførsel.

Så hvis du ønsker en mere jævn og stabil kilde til opkvikkende energi, kan den grønne superfood være et fremragende alternativ til kaffe. Det kan give dig den nødvendige energi og fokus uden at efterlade dig med en følelse af træthed eller afhængighed. Prøv at erstatte en eller to af dine kaffekopper med en kop matcha, og mærk forskellen i din energi og velvære i løbet af dagen. Læs mere om det naturlige energiboost her.

Graf viser hvordan Matcha giver et stabilt og vedvarende energiboost i forhold til kaffe.

Kombinationen af koffein og aminosyren L-theanin er hemmeligheden bag det vedvarende og stabile energiboost du opnår ved Matcha.

Jeg vil prøve!

Fordele ved Matcha

Der pågår omfattende forskning i dag omkring det grønne pulvers egenskaber og virkninger. Dog er der i øjeblikket ikke tilstrækkeligt med forskning til at kunne fremvise videnskabelige beviser for de sundhedsmæssige fordele. Som flere studier udføres på området, vil der komme flere videnskabelige beviser. Derfor er følgende fordele ikke videnskabeligt bevist på nuværende tidspunkt.

Energi, koncentration og fokus

Matcha indeholder koffein, en naturlig stimulant, men det er kombinationen med aminosyren L-theanin, der gør teen helt unik. Disse to komponenter arbejder sammen og giver en gradvis frigivelse af energi, i modsætning til et hurtig energiboost efterfulgt af et energidyk. Mange matcha-drikkere rapporterer, at de føler sig vågne og fokuserede i flere timer efter indtagelse af den grønner superfood. L-theanin spiller en afgørende rolle i denne opkvikkende virkning. Den fremmer en mentalt afslappet tilstand, reducerer stress i nervesystemet og hjælper med at berolige sindet.

Det er derfor ikke overraskende, at japanske studerende elsker at drikke den grønne drik under eksamensforberedelser, hvor energi og fokus er nødvendigt. Det er også grunden til, at buddhistiske munke bruger teen før deres lange meditationssessioner, da det hjælper dem med at opretholde et vågent og fokuseret, men alligevel afslappet sind. Denne tilstand kan beskrives som "yogafrisk" eller "meditativt aktiv". Den er perfekt til yoga og meditation, men også til at udføre arbejde. Med matcha føler man sig mere afslappet og mindre tilbøjelig til at blive stresset. På mange måder tilbyder den grønne drik en behageligere tilstand end den intense overgearet følelse, man kan opleve med kaffe.

Når du vælger matcha som din daglige energikilde, får du ikke kun en langvarig og stabilt opkvikkende effekt, men også fordelene ved en rolig og fokuseret sindstilstand. Uanset om du har brug for at tackle en travl arbejdsdag eller ønsker at fordybe dig i yoga eller meditation, er den grønne drik det perfekte valg for at opnå den ønskede energi, koncentration og fokus uden de negative bivirkninger af en kraftig kaffebryg

Buddhistisk munk af træ
Kvinde dyrker yoga mens hun drikker en kop matcha
matcha te og bambuspiskerisk
Kvinde i sweater hold en varm kop matcha

Naturlige antioxidanter 

Matcha er ikke kun en lækker og opkvikkende drik, den er også rig på antioxidanter, som spiller en vigtig rolle i at beskytte vores krop mod skadelige frie radikaler. Frie radikaler dannes naturligt i vores krop som et resultat af almindelige stofskifteprocesser og eksponering for miljømæssige faktorer som forurening, tobaksrøg og UV-stråling. Disse frie radikaler kan forårsage oxidativt stress, der er forbundet med en række helbredsproblemer og aldring.

Den grønne drik er en fantastisk kilde til antioxidanter, især catechiner. Catechiner er en gruppe af antioxidanter, der er kendt for deres evne til at beskytte kroppens celler mod skader forårsaget af frie radikaler. Den mest fremtrædende catechin i matcha er epigallocatechingallat (EGCG), der anses for at have endnu stærkere antioxidantvirkning end andre catechiner. Læs mere om antioxidanter her.

Se alle produkter